Naturen bukker under

Industrilandbrugets udvikling har alvorlige konsekvenser for naturen i Danmark. Omkring 60 % af Danmarks samlede areal er landbrugsjord, og en meget stor del af det dyrkes intensivt. Det betyder, at naturen er trængt tilbage til små og sårbare områder, der ligger spredt mellem marker, dræn og produktionsanlæg.

Samtidig bruges omkring 85 % af landbrugsjorden til at dyrke foder til dyr – ikke mad direkte til mennesker. Danmark producerer årligt omkring 40 millioner grise, og det kræver enorme mængder foder, areal og ressourcer. Resultatet er et landskab, der i stigende grad er ensartet og biologisk fattigt, hvor levende hegn, enge og småbiotoper forsvinder til fordel for store monokulturer.

På de hårdt dyrkede arealer bruges der store mængder pesticider, som belaster insekter, fugle og det øvrige dyreliv. Samtidig påvirkes jord og vandmiljø, når naturen i praksis skal “absorbere” gylle fra millioner af dyr. Næringsstoffer og ammoniak ender i luft, vandløb, søer og fjorde, hvor de blandt andet bidrager til algeopblomstring, iltsvind og et generelt forarmet økosystem.

Når naturen presses så hårdt, bliver den mindre robust. Vi mister biodiversitet, renere vandmiljø og et landskab med plads til vilde arter. Industrilandbruget skaber ikke kun problemer lokalt – det er en systemisk belastning, som påvirker hele Danmarks natur og fremtidige livsgrundlag.