Hvem er vi?
Vi er en gruppe helt almindelige borgere, som har fundet sammen i håbet om at hjælpe hinanden – og vores lokalsamfund – mod en sundere fremtid på landet.
I første omgang mødtes vi gennem foreninger, der arbejder for bedre dyrevelfærd i den animalske produktion. Særligt forholdene i grisestaldene blev et fælles omdrejningspunkt. Flere af os har haft natlige mareridt ved tanken om den smertefulde behandling af levende væsner, finder sted bag lukkede døre.
I dag arbejder vi med et bredere perspektiv. For vi kan ikke overse de alvorlige konsekvenser, som industrilandbruget har for mange familier og lokalsamfund.
Reformen gjorde det muligt at udvide svineanlæg helt ned til 50 meter fra nærmeste naboskel – en ændring, der har skabt store belastninger for mennesker, natur og livskvalitet i landdistrikterne.
Vi står sammen, fordi vi ønsker et landbrug og et liv på landet, hvor både dyr og mennesker kan trives – og hvor hensyn til sundhed, fællesskab og fremtid vejer tungere end kortsigtet profit.
I foreningen Liv og land hjælper fagpersoner som tidligere dyrlæger, personer med baggrund fra Greenpeace mm og advokater. Derudover har vi et tæt samarbejde med andre foreninger og organisationer, som feks Foreningen mod Svinefabrikker.
Vi er en non-profit forening baseret på frivilligt arbejde, og vi håber, at I vil støtte vores indsats med et medlemskab eller en donation.
Med de bedste hilsner
Mette Marie Kjær
(Forperson i Liv og land )
